Vi er taget til Spanien i uge X - Ordre vil derfor have længere leveringstid

Piemonte versus Chateauneuf-du-Pape

Chateauneuf-du-pape byen

Vi har været forbi et af Frankrigs klassiske vindistrikter Chateauneuf-du-Pape, som ligger i den sydlige del af Rhone dalen i det syd-østlige Frankrig. Som altid, når vi besøger nye vinområder i Verden, er vores reference Piemonte. I dette blogindlæg vil vi derfor skrive om vores oplevelser af Piemonte versus Chateauneuf-du-Pape.

Lidt om Chateauneuf-du-Pape versus Piemonte

Chateauneuf-du-Pape, også kaldet “Pavens vin”, er ubetinget det mest anerkendte område i Rhonedalen med godt 3200 hektar vinmarker beliggende i Provence regionen. Området er inddelt i fem kommuner, og der bor i dag ca. 2000 beboere. I gammel tid var området kendt for vilde lavendler og timian. I 1933 lavede man Chateauneuf-du-Pape som den første AOC (Appelation d’ Origine Controlee’), som er den første regulerede klassifikation i Frankrig, og som har fungeret som forbillede i mange andre lande siden. Da man skulle fastlægge de klassificerede marker, var det en rettesnor, at der hvor timian og lavendel voksede vildt kunne man dyrke de druer, som kunne anvendes i Chateauneuf-du-Pape. For at sikre høj kvalitet indførte man endvidere krav om meget lav arealproduktion, 3500 liter pr. hektar. I dag er der cirka 300 producenter i Chateauneuf-du-Pape som tilsammen producerer omkring 13 mio. flasker om året.

Det område i Piemonte, som vil være mest nærliggende at sammenligne Chateauneuf-du-Pape med, er Barolo. Barolo kaldes for “Kongernes vin” og “Vinens konge”, og er på samme måde som Chateauneuf-du-Pape en klassifikation opkaldt efter en by. I Barolo må der dog produceres 5600 liter pr. hektar, hvilket er godt og vel en halv gange mere end i Chateauneuf-du-Pape. Det samlede areal i Barolo er på 1200 hektar, men der er det samme antal Barolo producenter (ca. 300) fordelt på 11 kommuner, som tilsammen producerer omkring halvdelen af det, der produceres i Chateauneuf-du-Pape.

Jordbundsforhold (også kaldet terroir)

Chateauneuf-du-Pape er beliggende ca. 100 m.o.h. Terrænet er præget af flade bakker, og vinmarkerne er ofter over 100 år gamle. Jordbunden er utrolig varieret, da Rhone floden efter sidste istid medbragte sten, sand og andre sedimenter helt fra Alperne. Disse afrundede sten ses mange steder på vinmarkerne i dag og laget af sten blandet med ler og sand kan nogle steder være op til 80 meter dyb. Det gør det udfordrende at anlægge vinmarker i området. Rødderne må på grund af dette, søge dybt ned. Andre steder er der sandsten og kalksten, og aflejringer af mineraler.

Billede der viser jordbundsforholdene i Chateauneuf-du-Pape.

Barolo er beliggende ca. tre gange højere (250-450 m.o.h.) i et væsentligt mere kuperet terræn, og da jordbunden består af gammel havbund, er den lokale variation langt mindre end i Chateauneuf-du-Pape. Barolo kan groft sagt inddeles i to zoner, der begge har sandsten som en væsentlig bestanddel aflejret i lag med ler og sandholdigt sediment.

Druetyper

Gobelet metoden
Billede der viser Gobelet metoden, som typisk anvendes til vinene i Chateauneuf-du-Pape. Særligt Grenache dyrkes i denne buskede form.

Størstedelen af vinmarkerne i Chateauneuf-du-Pape er tilplantet med vinstokke med druesorten Grenache, der ofte er mere end 100 år gamle og dyrkes efter Gobelet-metoden.

Chateauneuf-du-Pape er dog ofte et blend af Grenache, Syrah og Mourvedre, og der må benyttes hele 13 forskellige druesorter, hvoraf de fem er hvide druer, der anvendes i rødvinene. Det betyder, at Chateauneuf-du-Pape fås i et væld af forskellige udtryk, da producenterne kan kombinere druesorterne på et utal af måder. Dette er i stærk kontrast til Barolo, der i trit med Piemontes traditioner kun består af én drue, nemlig Nebbiolo. Derudover er der i Barolo krav om, at de Nebbiolo druer, der anvendes til Barolo, skal dyrkes på syd, øst eller vestvendte skråninger. Dette gælder ikke i Chateauneuf-du-Pape, pga. de flade bakker.

Produktionsmetoder: Gobelet versus Guyot metoden

Vinmarkerne i Chateauneuf-du-Pape adskiller sig i form fra dem, vi ser i Piemonte, da den primære anvendte dyrkningsmetode i Chateauneuf-du-Pape er Gobelet metoden. Denne dyrkningsmetode får vinstokkene til at ligne små lave buske, og er en metode, der typisk anvendes i meget varme og tørre klimaer, som fx i Sydfrankrig. Denne metode anvendes primært til Grenache, mens fx Syrah dyrkes, som vi kender det i Barolo, efter Guyot metoden, hvor den gren, der skal bære årets vinhøst, bindes op på vandrette stålwirer og skyder fra knopper på denne afgrening.

Billede fra et af vores mange besøg hos vores Barolo producent Josetta Saffirrio, hvor man kan se Nebbiolovinstokkene bundet op på stålwirer, også kaldet Gyot metoden.

Der er ikke noget krav om fadlagring i Chateauneuf-du-Pape, men mange producenter benytter sig af små franske egetræsfade og store cementtanke til lagring. Vinene frigives typisk efter et par år, og varierer mellem 0 pg 24 mdr. på fad. Dette er i stærk kontrast til Barolo, hvor der er krav om minimum 18 måneders lagring på fad, der ofte er i store botti (ml. 3-5.000 liter). En Barolo må først frigives efter 3 år og to måneder, og derfor skal producenterne i Barolo opbevare vinene i kælderen i længere tid sammenlignet med producenterne i Chateauneuf-du-Pape.

Klassifikationer

Chateauneuf-du-Pape er Rhonedalens topklassifikation, ligesom Barolo er det i Piemonte. Klassifikationssystemerne minder generelt om hinanden, hvor der under topklassifikationen findes et antal lavere klassifikationer, som dækker området mere bredt. Fx vil det, der klassificeres som en Chotes-du-Rhone, kunne sidestilles med en Langhe Nebbiolo, da der gælder mindre strikse krav, som fx arealproduktion og kvalitet af jordbund. Samtidig er området, hvor disse lavere klassificerede vine kan dyrkes, langt større. Metoderne for vinproduktionen minder dog stadig om hinanden, og man kan i begge områder tale om en slags storebror og lillebror.

Vinsmagning

Det er generelt lidt vanskeligt at sige noget overordnet om Chateauneuf-du-Pape, da vinen som nævnt er et blend af op til 13 forskellige druer og den lokale jordbundsvariation er stor. Der er dog alligevel visse forskelle og ligheder med Barolo, som vi kort vil berøre.

Visuelt

Chateauneuf-du-Pape har en dyb mørkerød farve modsat Barolo, som har mindre farve med Nebbiolodruens rubinrøde udtryk. Til fælles har vinene, at de er lagringsegnede og med tiden vil de udvikle brunlige nuancer.

Billede af en Chateauneuf-du-Pape årgang 2016. Bemærk farven i glasset. Vinen hedder XIII, da der i fremstilling af vinen er anvendt alle 13 druesorter, der er tilladt i en Chateauneuf-du-Pape.

 

Barolo med alder
Billede af en Barolo Persiera fra Josetta Saffirio, der er 15 år gammel. De brune nuancer i kanterne kan anes.
Duft

Næsen i en Chateauneuf-du-Pape præges af moden mørk frugt med et strejf af områdets Provence urter. Vinene har det til fælles med Barolo, at der er tydelige strejf af peber, som kendetegner Nebbiolo, og som Chateauneuf-du-Pape vinene typisk får fra Syrah og Mourvedre. Da anvendelsen af fad varierer meget i Chateauneuf-du-Pape kan vinene have mere eller mindre fadpræg. I en Barolo vil du altid kunne ane fadene, der bruges til at afrunde Nebbiolodruens kraftige tanniner.

Smag

En Chateauneuf-du-Pape er ofte nemmere at drikke ung sammenlignet med en Barolo, da den har mindre markante tanniner. Den mere modne frugt i en Chateauneuf-du-Pape giver en fyldigere krop end i Barolo, og selvom begge vine klassificeres som tørre, giver den mere modne frugt et strejf af sødme, som du ikke kan genfinde i en Barolo. Syren og smagen af friske bær som kendetegner Barolo, genfindes ikke på samme måde i en Chateauneuf-du-Pape.

 

Traditionalister og modernister findes både i Chateauneuf-du-Pape og i Barolo

På samme som måde, som man i Barolo finder traditionalister og modernister, finder man også dette i Chateauneuf-du-Pape. Traditionalisterne mener, at lagringsegnethed er at foretrække, hvilket ofte gør vinene svære at nyde unge. Modernisterne i Chateauneuf-du-Pape har den filosofi, at vinen skal være frugtig og let tilgængelig. Det betyder også, at den hurtigt ryger på flaske og kan drikkes, så snart den lander hjemme hos vindrikkeren. Denne form for Chateauneuf-du-Pape vil have et lavt indhold af tanniner og ikke noget større lagringspotentiale. Det samme kæmper modernisterne for i Barolo. Her er midlet dog ofte mere fadlagring og kort skalkontakt for at blødgøre tanninerne i Nebbiolodruerne, så vinen er nemmere at nyde ung. Dette påvirker dog også en Barolos lagringspotentiale.

Lagring og pris

Selvom begge områder laver lagringsegnede vine, er Barolo her suveræn. En Chateauneuf-du Pape skal primært drikkes indenfor 10-15 år, hvor en Barolo, som er Verdens mest lagringsegnede vin ofte kan nydes indenfor 25-50 år. Modernisterne er dog i gang med at lave om på dette, og flere og flere Baroloer kan nydes unge.

Prismæssigt kan Chateauneuf-du-Pape og Barolo sammenlignes, da begge klassifikationer dækker over nogle af Verdens bedste vine. Prisen vil ligge fra DKK 200 og op alt efter hvilken producent og hvilken cru vinen kommer fra. Hos Piemonte på Flaske ynder vi at finde kvalitetsvine, til en fornuftig pris.

Kig forbi vores enoteca og hør mere

Som vinimportør med en passion for Piemonte var Chateauneuf-du-Pape en interessant oplevelse. Vil du høre mere om vores tur gennem nogle af Frankrigs ypperste vinområder, og høre vores oplevelser af forskelle og ligheder med Piemonte, så kig forbi vores Enoteca i Strib og vi fortæller gerne mere.

Velkommen til Piemonte på Flaske

For at købe vores vine skal du være fyldt 18 år. Bekræft venligst dette ved at klikke på boksen herunder

Søg efter en vare her