169,00 kr.
Skøn rose’ lavet på 100% Nebbiolo fra den unikke Barolo producent Josetta Saffirio i Monforte d’ Alba. Da Sara Vezza besluttede sig for at begynde at lave rose’ på ren Nebbiolo, troede folk i Piemonte at hun var blevet skør. Traditionelt ville man i Piemonte bruge disse druer til en Langhe Nebbiolo, hvis ikke de vokser på en mark der kvalificerer til at blive lavet til Barolo eller Barbaresco.
Denne rose’ er den bedste vi til dato har smagt. Nebbiolodruen fortier sig ikke i denne rose’. Nebbiolodruen er normalt kendetegnet ved et højt indhold af tanniner, men den kommer her i en rose’ version, og er fin og elegant i sit udtryk. Druerne høstes tidligt for at bevare friskhed og syre. Efter håndplukning i anden halvdel af august presses druerne og mosten får lov til at ligge med skallerne i ca. 6 timer inden det sies fra. Mosten fermenterer ca. 20 dage på ståltank ved 18 grader inden vinen kommer på flaske. I glasset er vinen klar med lyserøde og orange toner takket være kontakten med Nebbiolo druens skind. Duften er frisk og leder tankerne hen på sol og sommer og selvpluk i jordbærmarker og hindbærbuske i haven. Smagen er intens og kendetegnet ved frisk frugt og bær, hvor særligt jordbær træder frem med eksotiske noter og en snert af citrus. Et perfekt match til risotto og andre let krydrede italienske retter på en sommerdag. Glæd dig til at smage……
På lager
Vi anbefaler også
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær med i konkurrencer, få besked om nye produkter og meget mere.