Vi er taget til Spanien i uge X - Ordre vil derfor have længere leveringstid

Pian dei Sogni Brachetto Passito 2016

249,00 kr.

Den klassiske, røde Brachetto dessertvin fås ikke meget bedre end denne. Fremavlet i ren ”Morten Korch” stil på familiens lille og højt beliggende vingård i Alta Langa, hvor der er tid til udvælgelse og tørring af de bedste druer. Perfekt til desserter eller nøddesnacks på terrassen, hvis du får besøg af vinelskende gæster. Et spændende alternativ til portvin. Med denne dessertvin får du kraft, fad, sødme og elegance på samme tid.

”Pian dei Sogni” betyder ”drømmenes mark”, og hentyder til, at den tidligere ejer af Fortetto della Luja, Giovannis bedstefar, altid sov til middag under mandeltræerne ved denne mark, som er ejendommens højest beliggende. Her er tale om en fantastisk kvalitets-dessertvin lavet på senhøstede Brachetto druer. Høsten foregår i tre omgange fordelt fra 20. september til slutningen af oktober. Hver gang plukkes kun de perfekt modnede druer, og lægges til tørre indtil den sidste høst er i hus. Derfor opnår vinen en perfekt kraft og sødme. Druerne presses med gammel håndpresse og hældes på barriques, hvor vinen lagres i 18 måneder, før den hældes på halve flasker. Der tilsættes ikke gær, men i stedet tilsættes en kop fra ”modertønden”, der sikrer en god og naturlig gæringsproces. Resultatet er en rød dessertvin, der har kraft, sødme og tanniner. Et godt glas til oste og desserter, hvor den kan benyttes som et lækkert alternativ til gammel portvin. Sæt gerne flasken tilbage i køleskabet med proppen på, hvor den holder sig i en måneds tid.

Årgang
2016
Om vinen
Distrikt i Piemonte: Loazzolo
Klassifikation: DOC
Vinstokke etableret: 1958
Årlig produktion: 4.000 flasker
Højde på vinmarken: 450-550 m.
Drue: Brachetto Passito
Fadlagring: 18 mdr. på små fade
Alkoholprocent: 9-10 %
Gemmes: 0-25 år

På lager

Velkommen til Piemonte på Flaske

For at købe vores vine skal du være fyldt 18 år. Bekræft venligst dette ved at klikke på boksen herunder

Søg efter en vare her