369,00 kr.
Monroj betyder ”min konge” på lokal piemontedialekt. Denne lækre Barolo er da også indbegrebet af kongelig. Lavet på Nebbiolo; ”druernes konge og kongernes drue”. Produceret efter de strenge krav til kvalitet, som kendetegner Barolo, har Teo Costa med denne kraftige vin skabt en perle, som er vinhusets topvin. Vinen matcher kraftige retter og er produceret på druer fra Novello cru’en, som garanterer mørke toner, maskulinitet og kraft
En kraftfuld Barolo, produceret på Teo Costa’s lille vinmark på 3 hektar i Barolo områdets Novello cru. Her er tale om et topprodukt, der med sine bare 10.000 flasker årligt, samt flotte anmærkninger, er for den entusiastiske vindrikker. Nebbiolo-druen er en primadonna, der kræver speciel pleje og gode marker for at trives. Dens farve er oftest meget lys, men denne Barolo hører til blandt de mørkere Barolo vine, og fremtræder intens rubinrød i de unge år; tenderende til mere brunlige og balsamiske nuancer i takt med lagring på flaske. Farven kommer fra den mineral- og kalkrige jord, der kendetegner den vestvendte skråning med udsigt til Monviso’s legendariske bjergtop. Smagen er kraftfuld og fuldendt i sit udtryk. Undertoner af lakrids og modne bær. Moderate tanniner, der vil aftage i takt med at vinen modnes på flasken, hvorved vinens sekundære og tertiære undertoner vil åbne sig og øge vinens kompleksitet. Vinen har kraften til at matche alleretter med rødt kød, og gerne med kraftige saucer, der ikke indeholder eddike. Husk en Barolo bliver bedre og bedre med alderen! Så gem den gerne væk de næste 10 år – hvis du kan vente.
Vi har andre årgange på lager. Kontakt os for info.
På lager
Vi anbefaler også
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær med i konkurrencer, få besked om nye produkter og meget mere.