Vi er taget til Spanien i uge X - Ordre vil derfor have længere leveringstid

Langhe Nebbiolo Josetta Saffirio 2019

209,00 kr.

Barolo’s lillebror, Langhe Nebbiolo, er den egnstypiske Nebbiolo vin, som de lokale piemontesere ynder at drikke. Dette skyldes, at produktionsmetoden og dermed vinen er billigere, samt at den lidt lettere vin oftest er mere drikkeklar ung end sin storebror. Druerne i denne vin er 100% Nebbiolo, som kommer fra yngre vinstokke. De vokser på en meget stejl sydøst-vendt skråning, der har 40-50% hældning. En elegant vin, der er let at holde af.

Barolo er et verdenskendt ”brand”, og det meste af produktionen går til eksport. Kravene til produktionsmetoder, inklusive minimum 3 års lagring, giver dyre vine. Har man forelsket sig i Nebbiolo-druen, og lyst til et billigere supplement til Barolo, så er Langhe Nebbiolo et rigtigt godt bud, hvor man får value for money. Vinstokkene til denne vin er knap 10 år gamle, og må håndhøstes, grundet de stejle skråninger. Efter presning gærer vinen med skaller i 7-10 dage, hvorfor farven er relativt lys og tanninerne er balancerede. Gæringsprocessen fortsætter i ståltanke med temperaturkontrol og vinen lagres dernæst i 12 måneder på 5-7 årige træfade. Grundet alderen er fadets aftryk på vinen begrænset. Næsen bærer præg af frisk frugt og unge jordbær. Smagsindtrykket er elegant med Nebbiolo’ens jordbær og lakrids. På trods af sin unge alder er vinen allerede nu drikkeklar, men den kan også lægges i kælderen i mange år endnu. Et rigtig godt glas vin til pengene, som matcher retter med rødt kød eller modne oste. Kan dekanteres før servering, som bør ske ved cirka 18 grader.

Vi har andre årgange på lager. Kontakt os for info.

Årgang
2019
Om vinen
Distrikt i Piemonte: Monforte
Klassifikation: DOCG
Vinstokke etableret: 2010
Årlig produktion: 4.000 flasker
Højde på vinmarken: 400-600 m.
Drue: Nebbiolo
Fadlagring: 12 mdr.
Alkoholprocent: 14%
Gemmes: 0-15 år

På lager

Velkommen til Piemonte på Flaske

For at købe vores vine skal du være fyldt 18 år. Bekræft venligst dette ved at klikke på boksen herunder

Søg efter en vare her