199,00 kr.
En spændende vin lavet på lige dele Nebbiolo og Barbera, der dyrkes på Gabriele’s marker i Castagnito i Roero. I denne naboregion til Barolo og Barbaresco viser Nebbiolo druen et relativt mere elegant og feminint udtryk. Den ler- og kalkholdige jord giver vinen en god struktur og holdbarhed, som forstærkes af 2 år på egetræsfade. Udtrykket er moden frugt med behagelige taninner, som delvist skyldes vinmarkens eksponering mod sydvest samt relativt sen høst i oktober.
Tutto dipende da dove Vuoi Andare…. Vinens navn er taget fra Alice i Eventyrland, og betyder: ”Det hele afhænger af hvor du vil hen…” Denne anderledes titel refererer til den situation, som Gabriele stod i, da han sprang ud i egen vinproduktion. Denne Langhe Rosso var hans første vin, produceret på druer fra de opkøbte marker, og hans vinifikationsproces var endnu uafprøvet. Han ønskede at producere en vin, der kombinerer det bedste fra de to vigtigste piemontesiske druer, men havde endnu ingen pejlemærker i.f.t. hvordan resultatet stemte overens med hans vision. Var 2 år for meget på fad? Skulle maccerationen være længere end 5-6 dage? Efter en årrække viste resultatet sig, og han var heldigvis godt tilfreds. Dog fandt han fortsat vinen for ung til at frigive i.f.t. hans ønskede kvalitet og nydelse, hvorfor denne vin først frigives efter en årrække på 3-5 år med lagring på flaske efter endt fadlagring. Dette skal ses som et udtryk for den kompromisløshed, der præger Gabriele Scaglione. På vinens etiket fremgår selvfølgelig en kunstnerisk afbildning af flere figurer fra Alice i Eventyrland.
På lager
Vi anbefaler også
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær med i konkurrencer, få besked om nye produkter og meget mere.