Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Winemakers Dinner med Pico Maccario d. 19. september 2024 hos Vinbar no. 14

Salgspris699,00 kr.

Sammen med Emiliano fra Pico Maccario inviterer vi til Winemakers Dinner i fantastiske rammer hos Vinbar No. 14 i Vejle.

Epico, som er vinhusets topvin, er årsagen til, at vi i 2018 startede Piemonte på Flaske. Pico Maccario var den første producent vi besøgte i Piemonte, efter vi havde smagt Epico Barbera Superiore 2015 på en restaurant i Hamburg. Mange af vores faste kunder kender også Lavignone Barbera d'Asti fra Pico Maccario, der er vores absolutte bestseller. Pico Maccarios vine har flere gange fået tildelt de eftertragtede tre røde glas "Tre biccheri" i Gambero Rosso, der er Italiens svar på Michelinguiden indenfor vin. Her er altså tale om et af topvinhusene i Piemonte. 

Udover rødvine lavet på Barbera producerer Pico Maccario i dag blandt andet også mousserende vin på Barbera, hvidvine lavet på Viognier og Sauvignon Blanc samt Barolo. Og vi skal smage dem alle. 

Pico Maccario drives af de to brødre Vitaliano og Pico. De er dog ikke så gode til engelsk, så derfor er det ofte Emiliano de sender ud i Verden for at holde vinsmagninger. Emiliano er et sandt festfyrværkeri - og vi garanterer en aften med fuld fart på gode historier og lækre vine. 

Til smagningen serveres en 3-retters menu tilpasset vinene kreeret af Vinbar no. 14's mesterkok Thijs. 

Tidspunkt: Torsdag d. 19. september 2024 kl. 18.30 - 22.00

Sted: Vinbar no. 14, Søndergade 14, Vejle

Aldersgrænse: 18 år

Pris pr. person: 699,-

Vi glæder os til en forrygende aften sammen med jer.

Hilsen Kristian & Pernille

Tilmeldingen er bindende og pengene gives således ikke retur, da de indgår i arrangementet ved bestilling og betaling. 

Winemakers Dinner med Pico Maccario d. 19. september 2024 hos Vinbar no. 14
Winemakers Dinner med Pico Maccario d. 19. september 2024 hos Vinbar no. 14 Salgspris699,00 kr.